
Jobopslag
Revisortrainee til mellemstort revisionsselskab i Vallensbæk eller Ringsted
Hvem er du?
Du har eller er i gang med at afslutte din HHX, HA eller CMA og har en særlig interesse for økonomiske og matematisk fag. Du er god til at kommunikere og har et naturligt service mindset overfor studiekammerater eller på dit studiejob.
Som person er du ambitiøs og målrettet på egne vegne, men også overfor kunder og kollegaer, så du er klar til at yde den bedste rådgivning og hjælpe, når der er brug for det. Du er social, kan godt lide et godt grin, men samtidig seriøs, når der er behov for dette. Du er tillidsvækkende, men samtidig skeptisk og kan sige fra, når noget ikke er i orden.
Passer dette på dig, så er du den helt rette medarbejder hos Sønderup.
Hvorfor trainee hos Sønderup?
Hos Sønderup uddanner vi mennesker, vi er et uddannelseshus. Uddannelsen som trainee sker løbende primært gennem vores mange spændende sager, hvor du får til grundlæggende introduktion til bogføring, men samtidig også bliver involveret i større revisionssager, hvor du sammen med dine kollegaer skal sikre at vi kan afgive en korrekt påtegning. Vi sidder med sager for den mindre erhvervsdrivende til større koncerner, hvorfor der er rig mulighed for at blive udfordret på alle niveauer og efter dit ønske. Dette vil blive suppleret med relevante kurser.
Alt efter niveau vil du også blive tilmeldt elevuddannelsen, hvor du et par gange om året er på skole sammen med andre revisorer. Her vil du blive introduceret til den teoretiske tilgang, hvis du ikke har fået den fra studiet endnu.
Hvem er Sønderup?
Sønderup er et mellemstort revisionshus beliggende i Vallensbæk og Ringsted. Vi er ca. 80 ansatte som er fordelt mellem de nyeste trainees som startede i september og andre med mange års erfaring. Hos Sønderup har vi fokus på mennesket! Dette uanset om det er vores kollegaer eller kunder i huset. Ingen dag ligner hinanden og man udfordres dagligt på alle niveauer.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via "Søg dette job" nedenfor.
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at skrive til statsautoriseret revisor og partner, Christian Hjortshøj på chj@sonderuprevisorer.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!