top of page

Vigtige Ændringer i 2024: Digital Bogføring, IT-Sikkerhed og Nye Skatteregler

 

Danløn automatisere bilag og lønposteringer med en række regnskabssystemer


Danløn har nu muliggjort at håndtere lønposteringer og bilag automatisk via integration til dit regnskabssystem. Dette er muligt hvis du benytter e-conomic, Uniconta, Business Central, Dinero, Billy eller Multi-Regnskab.

 

Ved automatiseringen overføres nu både lønposteringer og bilag automatisk til dit bogføringssystem.

 

Lovgivningen om digital bogføring træder snart i kraft


Uanset antallet af posteringer der er i løbet af et år, kræver den nye bogføringslov at dette sker digitalt. Førhen har mange Holding virksomheder ikke haft deres eget bogføringssystem, men dette er ikke længere muligt.


Dette vil gælde for alle virksomheder, uanset størrelse som har pligt til at aflægge en årsrapport og indberette denne til Erhvervsstyrelsen.


Krav om bogføring ved brug af standard bogføringssystem:

Regnskabsperiode

Krav om digital bogføring

01.07.2023 – 30.06.2024

01.07.2024

01.08.2023 – 31.07.2024

01.08.2024

01.09.2023 – 31.08.2024

01.09.2024

01.10.2023 – 30.09.2024

01.10.2024

01.11.2023 – 31.10.2024

01.11.2024

01.12.2023 – 30.11.2024

01.12.2024

01.01.2024 – 31.12.2024

01.01.2025

01.02.2024 – 31.01.2025

01.02.2025

01.03.2024 – 28.02.2025

01.03.2025

01.04.2024 – 31.03.2025

01.04.2025

01.05.2024 – 30.04.2025

01.05.2025

01.06.2024 – 31.05.2025

01.06.2025

Hvis i som virksomhed anvender et specialudviklet system, er krav om digital bogføring den 01.01.2025

 

Herudover kan personligt ejede virksomheder, foreninger, filialer mv. der ikke har pligt til at aflægge årsrapport blive omfattet af kravet om digitalt bogføringssystemer. Hvis disse overskrider omsætningsgrænse på 300.000 kr., to år i træk (2024 og 2025) – skal disse også bogføre digitalt. Dette træder i kraft i år 2026.

 

Digitale standards bogføringssystemer – Nyhed


Den 4. marts 2024 udsendte Erhvervsstyrelsen en nyhed om at alle ansøgninger om godkendelse af digitale bogføringssystemer, der er sendt til dem inden 31.oktober 2023 nu er færdigbehandlet. Heraf er 75 bogføringssystemer nu blevet godkendt. Se listen her: Fortegnelse over registrerede bogføringssystemer | erhvervsstyrelsen.dk

 

IT-sikkerheden hos Sønderup Revisorer er fortsat i højsædet


Vi hos Sønderup Revisorer har altid prioriteret vores IT-sikkerhed højt, og har for tredje år udarbejdet en ISAE 3402 rapport med en ekstern revisionserklæring på området – så du som kunde kan være helt tryg omkring vores databehandling. For alle vores kunder er IT-sikkerhed og kontrolprocesser af afgørende betydning, da vi behandler personfølsomme data for vores kunder. Vi er opmærksomme på vigtigheden af at opretholde høje standarder for datasikkerhed og sikre, at alle kontrolprocesser er effektive og pålidelige.

 

ISAE 3402 er en international standard for assurance-rapporter for serviceorganisationer. Denne rapport bekræfter, at vi har passende kontroller på plads for at sikre integritet, fortrolighed og tilgængelighed af vores kunders data. Erklæringen er ligeledes designet til at give vores kunder tillid til, at vores håndtering af lønadministrationen er sikker og pålidelig.

 

Har du spørgsmål til vores eksterne revisionserklæring, databehandling, eller ønsker din virksomhed selv en ISAE 3402 på jeres IT-sikkerhedssystem – så står vi altid klar til at hjælpe hos Sønderup Revisorer.







Comments


bottom of page