top of page
DSC02275.jpg
Jobopslag

Implementeringskonsulent til succesfuldt lønadministrationshus

Er du lige så vild med løn, som vi er?

  • Har du erfaringen med at konfigurere og opsætte lønsystemer for en bred vifte af kunder? 

  • Vil du være en del af vores lønadministration med 40 dygtige lønkonsulenter?

  • Og har du lyst til en hverdag i en virksomhed med et meget stærkt værdisæt?

 

”Du kan i den grad sætte et solidt aftryk her hos os. Og så får du en alsidig hverdag med faglige udfordringer, du ikke finder andre steder,” fortæller payroll manager Louise Mohrsen.

Hvem er Sønderup?

Vi er et revisions-, lønadministrations- og rådgivningshus med tæt på 100 engagerede revisorer, bogholdere og lønkonsulenter, der hjælper små og store virksomheder i Danmark og udlandet. Læs mere om os her: sonderuprevisorer.dk

 

Her bliver du en del af et lønteam, hvor vi sætter en ære i at dele viden og sparre på tværs – så vi sammen finder de bedste løsninger. Vi har lokation i både Vallensbæk og Ringsted.


Spil en nøglerolle for en lang række kunder
Som vores nye kollega kommer du til at arbejde med løn til det private erhvervsliv, hvor lønnen er outsourcet til os. Det er dig, der sørger for at implementere lønsystemerne for kunderne, når de overgår til et nyt lønsystem.

 

Du bliver derfor en vigtig del af at konfigurere lønsystemer for vores egne kunder, men også for kunder via vores samarbejde med Lessor, da vi er Lessor Powerhouse Partner.

Du kommer derfor til at få en alsidig hverdag, når du:

  • afholder analysemøder med kunder

  • konfigurerer alt opsætning i lønsystemerne

  • vedligeholder lønsystemerne

  • opsætter nye lønarter og finanskonterer samt foretager øvrige systemtilpasninger

  • opsætter specialrapporter til månedsrapporteringer

  • udfører ad-hoc opgaver for kunderne og yder lønsupport til deres egen lønbehandling.

 

 

Vi har fokus på din udvikling

Vi lyver ikke, når vi siger, at du kommer til at samarbejde med nogle af branchens dygtigste inden for løn. Du vil blive udfordret hver dag, og du får frihed til at udføre dine opgaver selvstændigt. Faglig udvikling er vigtigt for os, og vi understøtter gerne med kurser undervejs.

 

 

Et sammenhold lidt udover det sædvanlige

Samtidig har vi det rigtig sjovt sammen som kolleger, bl.a. til vores mange sociale arrangementer, fx forårsfester og spilleaftener. Og så prioriterer vi fleksibilitet i hverdagen, så der er balance mellem arbejde og fritid.

 

”Vi er et specielt sted med et unikt sammenhold. Der er næsten ikke det, vi ikke laver som kolleger. Vi har haft ølsmagning, spillet firmagolf, sunget gospel og mange andre sjove tiltag og aktiviteter.” – Louise

 

Vi tilbyder også en attraktiv lønpakke med pensionsordning, sundhedsforsikring og frokostordning.

Excel-kunstner med god lønerfaring

Der er flere indgange til stillingen, men vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling med konfigurering og implementering af lønsystemer og dataanalyse – og samtidig har du en god faglig ballast inden for løn med evnen til at ændre i opsætninger og lignende.

 

Derudover tænker vi, at du:

 

  • har erfaring med opsætning af lønsystemer samt Microsoft Office, herunder Teams og SharePoint 

  • arbejder ubesværet i Excel, gerne både med pivottabeller og makroprogrammering

  • kan begå dig både på dansk og engelsk

  • kan lide at gennemføre implementeringerne i tæt kontakt med kunderne.


Klar til nye udfordringer?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Payroll Manager Louise M. på 2830 7926.

Send en kort ansøgning og dit CV via knappen "Søg dette job". Vi indkalder løbende til samtaler, så vent ikke for længe med at søge.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om os

Vores stærkeste kort er vores værdier: Fortrolighed, engagement og indlevelsesevne.
Sammen med vores faglige viden er det disse værdier, der gør os til den unikke virksomhed, vi er. Det er kunden, som er i centrum, og vi tilstræber altid at yde en service ud over det sædvanlige.

bottom of page