top of page
DSC02279.jpg

Ansat i Sønderup

Hvad enten du skal starte din karriere som revisor trainee, fortsætte karrieren som lønkonsulent eller erfaren revisor, så er det muligt hos Sønderup som tilbyder en arbejdsplads, hvor der er plads til forskellige ambitioner. Sønderup er i løbende vækst og udvikling, da det er vores filosofi, at vi skal kunne tilbyde en spændende arbejdsplads med udfordringer til den enkelte.  

​

Sønderup er en fleksibel arbejdsplads, som kan tilpasse dine individuelle behov. Vi giver frihed under ansvar og laver individuelle aftaler, da vi ved at alle medarbejdere er forskellige og har forskellige prioriteringer. Så uanset hvor du er i din karriere, så har vi en løsning som passer til dig. 

"Vi er en arbejdsplads, hvor mennesker er i højsædet. Og hvis man har lyst til at indgå i et team, så finder vi den rigtige hylde rent fagligt, og ser hvordan vi kan udvikle os sammen." 

Christian Hjortshøj

Ejer, Sønderup Revisorer I/S

DSC02084.jpg

Vahid Jusufi 

Revisor, stud. HD (R)

Hvad har du lært hos Sønderup siden du startede?  

Jeg startede med at lære om bogføring, moms og generel kontering, men partnerne kunne godt se, at jeg udviklede mig hurtigt, og derfor fik jeg lov til at smage på revision og rådgivning relativt tidligt. Det er enormt fleksibelt her – hvis jeg har brug for ekstra tid til at læse til eksamen, finder vi ud af det, og jeg kan hele tiden få vejledning og opgaver, der passer til den udvikling, jeg er inde i.

​

Hvordan går det med uddannelse? 

Jeg startede som elev her og blev så tilbudt en 4-årig HD af Sønderup. Den tager jeg nu ved siden af mit arbejde, og jeg er faktisk også i gang med en mindre kontoruddannelse oveni. I sidste ende drømmer jeg om at blive statsautoriseret revisor, så jeg kan være med til at hjælpe andre mennesker og virksomheder med de helt store økonomiske beslutninger. 

DSC02077.jpg

Lotte Straagaard

Payroll Specialist

Hvordan har din udvikling været i firmaet?  

Før i tiden sad jeg og lavede løn for mange af vores kunder, men de sidste par år har jeg fungeret som implementeringskonsulent, hvor jeg har hjulpet og rådgivet kunderne i skift af lønsystemer. Og det er virkelig fedt at få lov til at lave noget andet, end det jeg startede ud med. 

​

Hvorfor ville du gerne arbejde med rådgivning og lønsystemer?  

Udvikling har altid været vigtigt for mig. Jeg er blevet mødt med åbne arme, når jeg selv er kommet med forslag. Fx læser jeg en akademiuddannelse i HR ved siden af, og det er noget, jeg drømmer om engang at inkorporere i mit arbejde. Det er kun lykkedes, fordi jeg får lov til at jonglere med mine opgaver, så uddannelsen passer ind. 

DSC02073.jpg

Sabrina Jensen

Revisor HD (R)

Hvad laver du i dagligdagen?  

Jeg hjælper med at lave regnskaber, samt bogføringsassistance for forskellige virksomheder. Noget af det, jeg godt kan lide ved mit arbejde, er alsidigheden ved at sidde med forskellige slags kunder, og så kan jeg godt lide det personlige aspekt. Det er rart at have kontakt med kunden, hvor man kan få den lidt mere tætte relation.

​

Hvordan balancerer du familieliv og arbejde?  

For at få det hele til at gå op for mig, fandt vi sammen en løsning, hvor jeg arbejder 32 timer om ugen det næste stykke tid og bruger det sidste af min barsel på den måde. Det hjælper på den lidt praktiske hverdag, som det nu kan være i en småbørnsfamilie. Og så er det virkelig en fordel at der generelt er frihed under ansvar og plads til fleksibilitet, fx ift. hjemmearbejde. 

DSC02090.jpg

Christian Berg Johannesen

Revisor, cand.merc.aud.

Hvorfor har du valgt at læse til statsautoriseret revisor?  

Jeg vil gerne have det ansvar, de udfordringer og de arbejdsopgaver, det giver, hvis man kommer igennem nåleøjet og bliver statsautoriseret. Men det er også noget, jeg har udskudt. Jeg endte blandt andet med at gøre det, fordi der er rigtig gode sparringsmuligheder herinde, fx gennem kolleger, der er inde i uddannelsesmiljøet. Noget, der ikke er givet i et revisionshus på vores størrelse.

​

Hvad er din baggrund? 

Jeg har 11 års erfaring inden for revision og har arbejdet 4 år hos Sønderup. Før jeg startede her, var jeg med til at uddanne og vejlede trainees, og det er jeg så også begyndt på her. Jeg synes, det er vigtigt at give noget videre. Og den praktiske erfaring, jeg selv fik af min mentor, giver jeg videre her ved at vise de unge trainees tillid og give dem opgaver, der udfordrer dem. 

​

​

bottom of page