
Jobopslag
Implementeringskonsulent til Lessor Payroll (LessorLøn) og Lessor Workforce i et stærkt lønfagligt fællesskab
Er du lige så vild med løn, som vi er?
-
Har du erfaring med at konfigurere, implementere og opsætte lønsystemer for en bred vifte af kunder?
-
Vil du være en del af vores lønadministration med 40 dygtige kollegaer, høj faglighed og et stærkt sammenhold?
-
Og har du lyst til en hverdag i en virksomhed med tæt kundekontakt og et meget stærkt værdisæt?
Hos Sønderup får du en central rolle i vores lønadministration, hvor du hjælper kunder sikkert fra behovsafdækning til færdig opsætning. Du bliver en del af et specialiseret miljø, hvor vi deler viden, sparrer med hinanden og løser komplekse opgaver i fællesskab.
Hvem er Sønderup?
Vi er et revisions-, lønadministrations- og rådgivningshus med ca. 110 engagerede revisorer, bogholdere og lønkonsulenter, der hjælper små og store virksomheder i Danmark og udlandet. Læs mere om os her: sonderuprevisorer.dk
Her bliver du en del af et implementerings- og support team, hvor vi sætter en ære i at dele viden og sparre på tværs – så vi sammen finder de bedste løsninger. Vi har lokationer i både Vallensbæk, Faxe og Ringsted.
Implementerings- og support teamet er i Ringsted.
Spil en nøglerolle for en lang række kunder
Som vores nye kollega kommer du til at arbejde med løn til det private erhvervsliv, med konfigurering, implementering, tilpasning og optimering af eksisterende opsætning, samt support.
Vi udfører dette både for vores egne kunder og for kunder gennem vores samarbejde med Paychex, hvor vi er Powerhouse Partner.
Du kommer derfor til at få en alsidig hverdag, når du:
-
afholder analysemøder med kunder
-
konfigurerer alt opsætning i lønsystem og tidsregistreringssystem
-
vedligeholder og optimerer eksisterende opsætning i systemerne
-
opsætter nye lønarter og finanskonterer samt foretager øvrige systemtilpasninger
-
opsætter specialrapporter
-
udfører ad hoc-opgaver for kunderne og yder lønsupport til deres egen lønbehandling
-
yder support til dine kollegaer internt i lønafdelingen
Vi har fokus på din udvikling
Hos Sønderup får du mulighed for at udvikle dig i et miljø med høj faglighed. Du får ansvar for opgaver hvor din viden gør en tydelig forskel for kunderne. Du vil blive udfordret hver dag, og du får frihed til at udføre dine opgaver selvstændigt. Faglig udvikling er vigtigt for os, og vi understøtter gerne din udvikling med relevante kurser undervejs.
Et sammenhold lidt udover det sædvanlige
Samtidig har vi det rigtig sjovt sammen som kolleger, bl.a. til vores mange sociale arrangementer, fx forårsfester og spilleaftener. Og så prioriterer vi fleksibilitet i hverdagen, så der er balance mellem arbejde og fritid.
"Vi er et specielt sted med et unikt sammenhold. Der er næsten ikke det, vi ikke laver som kolleger. Vi har haft ølsmagning, spillet firmagolf, sunget gospel og mange andre sjove tiltag og aktiviteter."
- Louise
Vi tilbyder blandt andet:
-
en attraktiv lønpakke
-
pensionsordning og sundhedsforsikring
-
frokostordning
-
fleksibilitet i hverdagen
-
faglig udvikling og mulighed for relevante kurser
-
et stærkt team med høj lønfaglighed og godt kollegaskab.
Hvem er du? - Excel-kunstner med god lønerfaring
Der er flere indgange til stillingen, men vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling med konfigurering og implementering af lønsystemer og dataanalyse – og samtidig har du en god faglig ballast inden for løn med evnen til at ændre i opsætninger og lignende.
Derudover tænker vi, at du:
-
har erfaring med opsætning af lønsystemer (gerne Lessor Payroll/LessorLøn og Workforce)
-
har god lønfaglig forståelse
-
arbejder ubesværet i Excel
-
kan kommunikere professionelt på dansk og engelsk
-
kan lide at arbejde i tæt kontakt med kunderne.
Og så tænker vi, at du:
-
har god og bred erfaring med lønprocesser og lønkørsler samt Excel
-
kan begå dig på dansk og engelsk
-
er glad for kundekontakt og klar på at yde en ekstra god service
-
finder det naturligt at byde ind med dine gode idéer til optimering af lønprocessen.
Klar til nye udfordringer?
Send en kort ansøgning og dit CV via nedenstående link. Vi indkalder løbende til samtaler, så vent ikke for længe med at søge.
Vi glæder os til at høre fra dig og har du spørgsmål så kontakt venligst Payroll Manager Heidi Lykke på telefon 28 46 63 98.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om os
Vores menneskelige værdier er vores stærkeste kort: Fortrolighed, Engagement og Indlevelsesevne. Sammen med vores faglige viden er det disse værdier, der tilsammen bidrager til den virksomhed vi er. Det er kunden, som er i centrum, og vi tilstræber altid at yde en service ud over det sædvanlige.
