top of page

Nyhedsbrev – Kort nyt fra Sønderup

  • for 5 dage siden
  • 2 min læsning

ReviFaxe er blevet en del af Sønderup


ReviFaxe er pr. 1. januar 2026 blevet en del af Sønderup Godkendt Revisionsaktieselskab. Det betyder, at ReviFaxes medarbejdere nu fortsætter som en del af Sønderup. Kontoret i Faxe fortsætter som hidtil – nu blot som en del af et større fagligt fællesskab.

Sammenlægningen styrker Sønderups samlede kompetencer, ressourcer og rådgivningsmuligheder og markerer endnu et vigtigt skridt i strategien om at udvide og udvikle virksomhedens servicetilbud.

Ringsted‑afdelingen udvider – køb af stueetagen (den tidligere Rema 1000)


Ringsted‑afdelingen har taget et vigtigt skridt i udviklingen og har nu købt stueetagen i den tidligere Rema 1000‑butik. Med købet får afdelingen markant bedre rammer og nye muligheder for både indretning, arbejdsmiljø og kundemodtagelse.


Lokalerne giver god plads til at tænke nyt – både i forhold til mødefaciliteter, arbejdsstationer og fremtidige aktiviteter. Samtidig skaber placeringen et stærkt udgangspunkt for at imødekomme vækst og fortsat udvikling. Der vil i løbet af 2026 blive igangsat en renovering af lokalerne. Renoveringen vil blive planlagt, så den tager hensyn til både drift og medarbejdere, og vi glæder os til at kunne præsentere et helt nyt og indbydende miljø, når projektet står færdigt.

Unge under 18 år slipper for at betale arbejdsmarkedsbidrag


Fra 1. januar 2026 træder de nye regler i kraft, der fritager unge under 18 år for at betale arbejdsmarkedsbidrag. Det betyder, at unge fremover kan arbejde uden at betale de 8% i AM‑bidrag, indtil udgangen af det år, hvor de fylder 17 år.

ISAE 3000-erklæring – Sønderup styrker datasikkerheden


Sønderup har pr. 18. december 2025 modtaget en ISAE 3000-erklæring med sikkerhed for vores payroll-services. Den uafhængige revisor konkluderer, at vores tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er korrekt udformet og giver høj grad af sikkerhed for håndtering af personoplysninger.


Erklæringen gennemgår blandt andet vores kontrolmiljø, risikovurderinger, adgangsstyring, kryptering samt vores procedurer for logning, awareness-træning og GDPR-overholdelse.

Konklusionen er klar: Sønderups processer er veldokumenterede, strukturerede og lever op til kravene.

Med ISAE 3000-erklæringen styrker vi både vores interne kvalitet og vores kunders tillid.

EcoVadis – Ny bæredygtighedsvurdering for Sønderup


Sønderup har modtaget vores nye EcoVadis-scorecard for 2025, vi placerer os i den øverste 32. percentil blandt sammenlignelige virksomheder. Dette markerer os som 'Committed' i EcoVadis' bæredygtighedsrating.


Vurderingen dækker områderne miljø, arbejdsforhold og menneskerettigheder, etik og bæredygtige indkøb. Særligt bemærkelsesværdigt er vores stærke resultater inden for konkrete bæredygtige tiltag (Measures), hvor vi scorer 75/100, samt en høj 360° Watch-indikator, som viser en positiv ekstern vurdering af vores praksis.


EcoVadis-rapporten hjælper os med at identificere både styrker og udviklingsområder, og den understøtter vores kontinuerlige arbejde med ansvarlig drift, transparens og forbedring af vores bæredygtighedsarbejde.


Vi fortsætter arbejdet med at styrke vores politikker, dokumentation og certificeringer, så vi kan løfte vores score yderligere i næste vurdering.



 
 
bottom of page