top of page
DSC02275.jpg
Jobopslag

Revisor til unik stilling i succesfuldt revisions- og rådgivningshus

Hvem er Sønderup?

Sønderup I/S, statsautoriserede revisorer, er en professionel revisions- og rådgivningsvirksomhed med et solidt kundegrundlag, et stort netværk og tæt på 100 kvalificerede medarbejdere.

Vores stærkeste kort, er vores værdier, der alle sammen er menneskelige.
Sammen med vores faglige viden, er det vores værdier, der gør os til den unikke virksomhed vi er.

Hvem er du?

Du holder af en arbejdsplads med højt til loftet og et fladt hierarki. Du er selvstændig, kvalitets- og ansvarsbevidst. Du kan arbejde i et miljø baseret på tillid og tolerance. Du har en høj social intelligens og medmenneskelig forståelse, og du kan identificere dig med vores kerneværdier. Du holder af at yde den ekstra service som kerneværdierne kræver og du kan se kunderne i øjenhøjde.

Er det dig? Så er det måske dig vi mangler!

Vi går efter en fremtidig medarbejder med de rette værdier og holdninger, men vi forventer du har den faglige uddannelse og kendskab på plads. Vi bestræber os på at matche arbejde og privatliv så det samlet går op i en højere enhed. Dermed sagt, forventer vi ikke at du ”lever for at arbejde”. At ”arbejde for at leve” dur også.

Dine opgaver?

Vi går med individet og matcher det du er bedst til og der, hvor du gerne vil udvikles.

Uanset om det er

  • Revision, udvidet gennemgang, assistance.

  • Rådgivning til hovedaktionæren.

  • Digitalisering af administrationen og bogholderifunktionen.

  • Almen sparring og rådgivning om virksomheds relaterede forhold.

  • Skat og moms rådgivning.

  • Omstruktureringer, generationsskifte mm.
     

Dine kvalifikationer: 

  • Du har læst HD, HA eller CMA.

  • Eller har en lignende teoretisk baggrund og har minimum 2 års erfaring fra en lignende stilling.

  • Du kan begå dig både på dansk og engelsk (skriftligt og mundtligt)  

  • Du har erfaring med Microsoft Office, herunder Teams og SharePoint. 

  • Overvejer du SR akademiet, så har vi opgaverne til dette og kan strukturere en attraktiv pakke, så du får de bedste betingelser i forløbet og op til eksamen.
     

MÅSKE har du været væk fra branchen og er klar til at vende tilbage!

Måske ønsker du bare luftforandring.

Uanset, hvad din motivation er, så hører vi gerne fra dig, hvis du kan identificere dig med ovenstående.
 

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via "Ansøg"-knappen.
 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at skrive til statsautoriseret revisor og partner, Christian Hjortshøj på chj@sonderuprevisorer.dk.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

bottom of page