top of page

CRR og Sønderup Revisorer går sammen



Sønderup Revisorer bliver dermed et af de største uafhængige revisionskontorer både på den Københavnske sydkyst/vestegn og på Sjælland.


Med samme tilgang til at løse opgaver for kunderne og sikre en attraktiv arbejdsplads for medarbejderne har CR Revision og Sønderup Revisorer besluttet at sammenlægge kontorerne i Karlslunde og Brøndby under navnet Sønderup Revisorer fra 1. august 2021. Sønderup Revisorer har i forvejen et kontor i Ringsted og bliver dermed et af de største uafhængige revisionskontorer på Sjælland.


”Vi er de seneste år blevet mødt af udfordringer omkring øgede krav til revisorer fra myndighederne samtidig med, at digitaliseringen er med til at ændre vores branche. For at gøre os endnu mere robuste til at imødekomme disse udfordringer, har vi ledt efter en samarbejdspartner i området, som matcher værdier og tilgange hos vores 10-12 ansatte. Dette har vi fundet med Sønderup Revisorerne, som vi kender gennem mange år. Vores kunder vil fortsat have samme nære kontakt til vores medarbejdere, men vi vil samtidig kunne tilbyde et bagland af øgede specialister, som vi kan trække på”, udtaler partner Jimmi Christensen fra CR Revision.
”Siden vi etablerede vores kontor i Greve / Karlslunde i 2017 som ”brohoved” til hovedstaden har vi arbejdet på at lave en enhed på ca. 30 medarbejdere, hvilket vi nu opnår. Forud for sammenlægningen har det været vigtigt for os, at CR Revision deler samme værdigrundlag som Sønderup Revisorer, hvilket vi gennem vores drøftelser med partner Morten Rasmussen og partner Jimmi Christensen er overbeviste om”, udtaler statsautoriseret revisor Tom Sønderup.

Alle medarbejdere fortsætter hos Sønderup Revisorer efter sammenlægningen, som herefter består af ca. 80 medarbejdere fordelt på kontorer i Ringsted og sydkysten/vestegnen. Sønderup Revisorer er et uafhængigt revisionshus med fokus på revision, rådgivning og lønbehandling for små- og mellemstore virksomheder. Der er efter sammenlægningen 8 godkendte revisorer i virksomheden.

Comments


bottom of page