top of page

Vigtige Opdateringer fra Lønafdelingen: Feriepenge, Barselsregler og Konjunkturstatistik


 

Frist for udbetaling af feriepenge


Sidste frist for udbetaling af feriepenge er den 31.marts for ferieåret 01.09.22 – 31.08.2023 for ikke afholdte feriedage (5.ferieuge) for dine 'Ferie med løn' medarbejdere.


Følgende skal være opfyldt:


  • Ikke afholdte feriedage udover 20 dage skal udbetales i perioden 01.01.24 – 31.03.2024, medmindre du og din medarbejder har indgået en skriftlig aftale inden 31.12.2023 om overførsel af den 5. ferieuge til næste ferieår.

  • Har medarbejderen ikke afholdt alle sine første 20 feriedage, skal disse ej afholdte feriedage indberettes og indbetales til Arbejdsmarkeds Feriefond eller til en eventuel overenskomstbestemt feriefond.

  • Handler det om feriefridage som ikke er reguleret af ferieloven, skal I følge de regler som I selv har sat op eller følge den overenskomst som I er underlagt.

  • Har du medarbejdere med feriegodtgørelse, som ønsker at overføre den 5. ferieuge, så skal virksomheden desuden huske at give besked til FerieKonto.

  • Medarbejderen skal have været ansat på fuld tid i hele ferieåret. Har medarbejderen været på deltid i en del af ferieåret, skal medarbejderen skriftligt erklære følgende inden udbetaling af 5. ferieuge:

    • at feriedagene der ønskes udbetalt, vedrører ferie optjent ud over 20 dage, og

    • at medarbejderen ikke har modtaget nogen af følgende ydelser i ferieåret: dagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, efterløn, fleksydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

 

Husk at indberette til konjunkturstatistik


Konjunkturstatistik giver kvartal for kvartal et billede af ændringer i priser for arbejdskraft inden for forskellige brancher, arbejdsfunktioner og regioner samt for arbejdere og funktionærer.

 

Nye barselsregler for soloforældre og LGBT familier


Fra 01.01.2024 er der for LGBT+-familier og soloforældre åbnet mulighed for at overdrage den ikke-øremærkede orlov til op til to ”sociale forældre”. Sociale forældre omfatter biologiske forældre, ægtefælle, samlevende eller en kendt donor og donors ægtefælle eller samlevende.

Se mere her.


Ydermere har soloforældre mulighed for at overdrage en del af orloven til et nærtstående familiemedlem, såfremt de almindelige krav i barselsloven overholdes.  Fra 01.05.2024 kommer endnu et nyt tiltag hvor flerbørns fødende får ret til ekstra 26 ugers orlov med barsels dagpenge. Den ekstra orlov fordeles med 13 ugers orlov til hver forælder og kan ikke overføres forældrene imellem. Se mere her.

 

Er arbejdsgiver forpligtet til at betale løn under barsel?


Barselsloven forpligter ikke arbejdsgivere til at udbetale løn under medarbejdernes fravær i forbindelse med graviditets-, barsels-, fædre- eller forældreorlov. Det følger imidlertid af funktionærloven, at en kvindelig funktionær har ret til halv løn i fire uger før forventet fødsel og i 14 uger efter fødslen, dog må arbejdsgiver gerne stille den gravide bedre end loven foregiver.

Se mere her.


Ved du, at du som arbejdsgiver kan få en samlet refusion på op til kr. 237,14 pr. time fra Udbetaling.dk og Barsel.dk.



Hvis virksomheden er omfattet af en overenskomst kan der være andre gældende regler, og de kan være omfattet af en anden godkendt barselsudligningsordning og så er virksomheden ikke omfattet af Barsel.dk. Hvis I er dækket af en offentlig barselsordning, fritages I helt eller delvist for at betale til Barsel.dk.


Hvad nu hvis min medarbejder føder før/efter terminsdato:


Graviditetsorloven 4 uger før terminsdato er flydende, dvs. føder mor f.eks. 1 uge før tid, får arbejdsgiver 3 ugers refusion. Går mor f.eks. 1 uge over tid, får arbejdsgiver 5 ugers refusion.


Hvis du er omfattet af en overenskomst, kan reglerne være anderledes end ovennævnte.

 

Tidsregistrering pr. 01.07.2024 er en realitet, er du ved at gøre klar?


Loven kort fortalt:

Den 1. juli 2024 bliver det lovpligtigt for alle danske arbejdsgivere at give deres medarbejdere mulighed for at registrere deres arbejdstid.


Det sker for at beskytte medarbejdernes rettigheder eller nærmere bestemt for at sikre, at arbejdsgivere overholder arbejdstidsreglerne, der siger:


  • at medarbejdere ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen i gennemsnit inden for en hvilken som helst periode af fire kalendermåneder (også kaldet 48-timers-reglen).

  • at medarbejdere skal have 11 sammenhængende hviletimer inden for 24 timer (også kaldet 11-timers-reglen).

  • at medarbejdere har krav på én ugentlig fridag.


Ovenstående regler er allerede lovpligtige. Den nye lov skal blot gøre det nemmere at dokumentere, om loven overholdes eller ej.


Hvad betyder det så for arbejdsgiver og hvorfor skal vi have en sådan lov?


Fordi en EU-dom fra 2019 gør det klart, at EU-medlemslande skal kræve, at arbejdsgivere bruger et pålideligt tidsregistreringssystemfor at sikre overholdelse af arbejdstidsreglerne. Og derfor skal Danmark og alle andre medlemslande implementere det ved lov.

Det hele udsprang af en sag, hvor den spanske fagforening CCOO sagsøgte Deutsche Bank for ikke at kunne sikre, at reglerne for arbejdstid blev overholdt. Loven handler altså ikke om overvågning af medarbejdere, men om at sikre medarbejdernes rettigheder.


Den enkelte medarbejder får synliggjort sin arbejdstid og dette kan ses som et værktøj til at tage en dialog med sin leder både om tidsforbrug og opgaver, løn i forhold til indsats og den tidsmæssige placering af opgaverne.


Så når vi nu skal til det, så find gode løsninger, der gør det nemt for medarbejderne, og lad det så blive en del af rutinen, præcist som vi tjekker vores kalender for, hvornår der ligger møder, eller gennemgår listen over dagens opgaver.

 

Forårets helligdage og planlægning af arbejdstid


Selvom sneen kun lige er smeltet, nærmer vi os forårets helligdage med hastige skridt og det fører til spørgsmål som: Har medarbejderne ret til at holde fri på helligdage? Hvilken betaling skal de have, hvis de holder fri eller arbejder på en helligdag?


Helligdage betyder fridage for langt de fleste danskere.

Som funktionæransat med månedsløn vil du uanset månedens helligdage have ret til din sædvanlige løn.


Er du ansat som timelønnet, afhænger det af dine ansættelsesvilkår, om du har fri med løn på helligdage.


Er du ansat i et job, hvor du ikke er funktionær og har fast løn pr. måned, kan du i stedet optjene søgnehelligdagsbetaling afhængig af, om og hvilken overenskomst du følger.


Hvis du er omfattet af en overenskomst, så tjek op med reglerne da de kan være anderledes.



Comments


bottom of page