top of page

Nyt omkring registrering hos Motorregisteret (SKAT)


Nyheder omkring registrering af brugere af firmabiler – lav ændringer inden 2025 og undgå gebyr


Den 17. juni 2024 kom ændringer til hvem der skal registreres som værende ”bruger” af firmabiler.

Der er her tale om person-, vare- eller lastbiler, samt trailere, traktorer og entreprenørmaskiner hvis køretøjerne bærer nummerplade.


Ny 30 dags regel


  • Ændringerne til registreringen hos Skat medfører, at hvis man benytter køretøjet i 30 dage eller mere, så er man ”bruger” af køretøjet – og skal derfor registreres som bruger.


Hvis du som virksomhed stiller køretøjer til rådighed for dine ansatte, vil dette medføre at virksomheden skal registreres som primær bruger – og hvis køretøjet er forbeholdt én ansat, registreres den ansatte som sekundær bruger. Dette skal også registreres selvom den ansatte kun råder over køretøjet i arbejdstiden.


Hvis køretøjet er leaset, vil dette betyde at virksomheden skal registreres som primær bruger og hvis køretøjet er forbeholdt én ansat, skal den ansatte registreres som sekundær bruger.


Fuldmagt


Vær opmærksom på at det kræver en fuldmagt at registrere en bruger af et køretøj i Motorregisteret.


Undgå gebyr


Fra perioden 1. juli 2024 til og med 31. december 2024 er alle rettelser i Motorregisteret gebyrfrit, hvis man følger Motorstyrelsens proces, se mere her. Gebyr herefter vil være kr. 380 pr. registrering – eller kr. 340 hvis registreringen foretages i Motorregistret eller i ejerskifteappen.

Comments


bottom of page