Hvad er forskellen på A- og B-indkomst
Hvornår og hvor bruges de forskellige skattekort
I nyhedsbrevet ser vi på forskellen mellem A- og B-indkomst samt hvornår de forskellige skattekort benyttes. Vi modtager nogle gange spørgsmål om, hvornår der er tale om A-indkomst og hvornår der er tale om B-indkomst - derfor er her en beskrivelse af forskellen, og hvornår A-indkomst benyttes samt hvornår B-indkomst benyttes.
Hvad er forskellen på A- og B-indkomst:
Kort fortalt er forskellen mellem A og B-indkomst, at A-indkomst er den løn m.m. som arbejdsgiver udbetaler til de faste medarbejdere, typisk månedligt eller hver 14. dag. Ved A-indkomst er det arbejdsgivers pligt at sørge for at A-skat, AM-bidrag og ATP samt eventuel pension, bliver indeholdt og indberettet før udbetaling af nettobeløb.
B-indkomst er typisk éngangsudbetalinger i form af et enkeltstående honorar til en freelancer/foredragsholder m.v. som har leveret et personligt stykke arbejde eller tjenesteydelse uden at være i et regulært ansættelsesforhold. Det er en betaling for en afgrænset opgave og arbejdsgiver skal ikke tilbageholde skat, AM-bidrag, ATP og pension m.v. Her bliver beløbet udbetalt brutto.
Arbejdsgiver har dog pligt til at indberette beløbet til SKAT på vedkommendes cpr-nummer som B-indkomst. Herefter skal personen så selv sørge for afregning af B-skat m.v.
Fælles for A- og B-indkomst er, at der skal svares skat af pengene. Forskellen mellem A- og B-indkomst er, hvem der skal afregne den.
Hvornår og hvor bruges de forskellige skattekort:
Hovedkortet bruges der hvor den ansatte har sin hovedindtægt og skal kun bruges af en arbejdsgiver. På hovedkortet fremgår skatte%; hvor mange procent den ansatte bliver trukket i skat, samt det månedlige fradrag den ansatte ikke skal betale skat af.
Bikort bruges ofte på den sekundære arbejdsplads (for eksempel et fritidsjob) eller hos studerende vil hovedkortet typisk gå til SU og bikort til en eventuel arbejdsgiver, når der skal udbetales løn. Man kan også sige det sådan, at bikortet bruges dér, hvor der tjenes mindst.
Frikort udstedes, hvis den forventede indkomst på et år er under det beløb som man må tjene uden at betale skat (2023 er personfradrag (frikort) beløb på 48.000 kr. for dem over 18 år. Unge under 18 er personfradraget 38.400 kr.). Der skal altså først betales skat, når den samlede løn på et år overstiger det beløb. Hvis der udbetales løn, skal der dog betales 8 % i AM-bidrag af hele lønnen – også selv om man har frikort.
Frikort kan bruges af flere udbetalere. Når det er brugt, trækker udbetalerne skat med den trækprocent, der står på forskudsopgørelsen.