Nyt fra lønverdenen – Udbetaling af ferietillæg og St. Bededagstillæg samt DI-overenskomst reguleringer
- alo496
- for 21 timer siden
- 3 min læsning

Forfattet af: Lønafdelingen
Udbetaling af ferietillæg i maj (…og august)
De medarbejdere der er ansat med løn under deres ferie, får deres almindelige løn når de afholder ferie under forudsætning af, at de har optjent tilsvarende feriedage. Derudover får de 1% i ferietillæg, som udbetales to gange årligt i maj og august eller det kan udbetales løbende med, at medarbejderen afholder ferien.
Udbetaling af St. Bededagstillæg
Vi har prøvet at gøre det nemt for dig, at finde ud af hvornår og hvordan med udbetaling af lønkompensation for store bededag.
Der er 2 måder til udbetaling af lønkompensationen:
Lønkompensationen kan enten udbetales to gange om året – i maj og august – samtidig med den ordinære lønudbetaling.
Alternativt kan den udbetales løbende hver måned sammen med den faste løn.
Du kan læse mere om St. Bededagstillæg her.
Ny aftale indgået for dem som er underlagt Industriens Overenskomst
Den nye aftale for Industriens Overenskomst er blevet vedtaget og medfører en række ændringer i løn- og arbejdsvilkår. Overenskomsten dækker blandt andet industriarbejdere inden for produktions- og fremstillingsvirksomheder. De nye regler træder i kraft fra 01.05.2025 (lønreguleringer kan have andre ikrafttrædelsesdatoer) og vil have betydning for både arbejdsgivere og medarbejdere.
Vigtige ændringer i den nye aftale
Lønreguleringer: Mindstelønnen justeres, og der tilføjes nye satser for arbejdstillæg.
Mindstebetalingssatsen stiger 3,75 kr. i 2025 og 5 kr. i hhv. 2026 og 2027
Tillæg for overarbejde stiger 3% i hhv. 2025, 2026 og 2027
Øvrige genetillæg stiger 3,5% i hhv. 2025, 2026 og 2027
Betalingssatser for elever og lærlinge stiger med 4% i 2025 og 3,5% i hhv. 2026 og 2027
Fritvalgsprocenten stiger 1% 01.03.2026 og igen 01.03.2027
Arbejdsgiverpensionsbidrag stiger 1% til 11% fra 01.05.2025
Nogle lønsystemer vil automatisk opdatere ovenstående reguleringer, men sørg for at indgå dialog med din lønansvarlige.
Familiemæssige situationer:
Mulighed for at afholde barnets 3. sygedag
Afholde 2 dage årligt til at følge nærtstående familiemedlem til undersøgelser eller møder med offentlige myndigheder og 5 dage i forbindelse med kritisk sygdom
Bedsteforældre kan afholde 2 børnebørn omsorgsdage
Ovenstående situationer er uden løn, men medarbejderen har mulighed for at få udbetalt et beløb fra fritvalgskontoen.
Barselsrettigheder: For børn født 01.07.2025 eller senere.
Forældre kan afholde yderligere 2 uger med løn
Yderligere muligheder for at overføre orlov til andre
Løn under sygdom:
Perioden forlænges med 3 uger og dermed maximalt 12 uger med fuld løn eksklusiv genetillæg.
Feriefri og fritvalg:
Overenskomstreguleringen lægger op til, at det er valgfrit om man vil fjerne feriefridage mod ekstra 2,5% i fritvalgsopsparing. Uanset om feriefridagene beholdes eller om de fjernes mod de ekstra 2,5% til fritvalgsopsparingen, så vil det for nyansatte først træde i kraft efter 9 måneders anciennitet. Hvis feriefridagene beholdes, skal de automatiske udbetales med udløb af afholdelsesperioden, hvis der er dage tilbage. Dette betyder, at medarbejdere ikke længere skal gøre krav på værdien af ikke afholdte feriefridage. Ændringen træder i kraft 01.09.2025.
Store Bededagstillæg:
Virksomheder kan vælge at forøge ferietillæg til 1,55 % i stedet for 1% i dag og 0,45% St. Bededagskompensation. Dermed kun betale et tillæg i form af ferietillæg og ikke 2 forskellige tillæg som i dag. Dette skal træde i kraft ifølge med nyt ferieår, således, at kontoen for St. Bededagstillæg bliver tømt i august inden.
Det anbefales, at virksomheder og ansatte orienterer sig grundigt i den nye aftale for at forstå, hvordan ændringerne kan påvirke den daglige drift. For yderligere information, kan du kontakte din fagforening eller arbejdsgiverorganisation.
Find yderligere information i Industriens Overenskomst.
Comments